Målgruppe

Alt hvad vi gør på scenen har stor betydning for det udtryk, der kommer udover scenekanten. Står man alene som solist, bærer man hele ansvaret selv, men er man flere på scenen, har man et fælles ansvar. Det er sjældent at solisten kan bære det hele selv, selvom det er den gængse tro. Ofte kan en god frontfigur fremstå “dårlig” og utroværdig, hvis resten af bandet ikke er gode på en scene – det kan selvfølgelig også være omvendt.

Coachingen er også for hele bandet og ikke kun for sangere eller solister!

Min coaching er også henvendt til hele bandet på grund af frustrationer blandt mange af de solister jeg møder. Ofte har de fået en eller anden form for undervisning i sceneoptræden. Men når de vil formidle deres viden og ønsker til resten af bandet, taler de ikke samme sprog, hvilket tit skaber irritation i hele bandet.

God sceneoptræden er heller ikke kun forbeholdt solister. Mange forskellige musikere føler et behov for at blive bedre til at stå på scenen. Desuden er der mange der ikke føler sig sikre på scenen. For nogle kan det betyde, at de ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv. For andre kan det betyde, at de føler, at de spiller en “rolle”. Uanset hvad ender det ofte med, at mange musikere udstråler noget, de føler egentligt ikke passer med den, de er, og med den musik de spiller. Hvilket publikum selvfølgelig også føler!

Coachingen er til rytmiske samt klassiske musikere og er henvendt til:
–  Bands, orkestrer og solister der føler sig usikre på en scene.
–  Bands, orkestrer og solister der vil være bedre til at komme udover scenekanten.
–  Bands og orkestrer der vil have et stærkere fælles udtryk
–  Konservatorium, MGK, Højskoler, div. skoler og kurser der underviser i musik på et højere plan.

UA-19940746-1