Foredrag

Liveproducer stagecoach stageperformance Kristian Koch

Hvad lærer du til foredraget:
  • Hvordan man kan levere musikken, så publikum kan føle og mærke den.
  • Hvordan man kan fremføre musikken, så det er fedt at stå på scenen, samtidig med at man giver publikum en oplevelse.
  • Hvordan man kan gå og stå på scenen.
  • Hvad man kan gøre mellem numrene.
  • Hvordan man dramaturgisk kan opbygge en koncert.

Helt konkret tager jeg udgangspunkt i 50 forskellige videoklip med div. kunstnere. Ud fra de klip gennemgår jeg de klassiske “fejl”, musikere ofte laver, der fjerner fokus fra musikken, og hvad vi så kan gøre som musikere, for at blive bedre til at levere musikken.

Hvorfor er denne viden vigtigt

Det kræver mange talenter at være musiker. At være god på sit instrument er ofte ikke nok, hvis man vil leve af at være professionel musiker. Rigtig mange musikere tjener deres penge ved at stå på scenen, men underligt nok er det ofte det at stå på scenen, der bliver brugt mindst tid på. Det kan for mange musikers vedkommende have en del konsekvenser, b.la. at det ikke er en god oplevelse – hverken for dem selv eller for publikum.

Ofte sker der det, at musikken ikke bliver leveret godt nok. Musikerne står simpelthen i vejen for musikken. Musikere laver så mange ”fejl” der fjerner fokus fra musikken, at publikum ikke kan ”høre” musikken.

Mit foredrag henvender sig til alle musikere og ikke kun forsangere og solister.

 

Foredraget kommer i forskellige længder alt afhængig formålet, men er typisk 1 til 3 timer. Læs mere om målgruppe her.

Se mig i aktion

Her kan du se mig i aktion, hvis du vil vide mere om, hvad jeg tilbyder.

UA-19940746-1