»Hvad nu hvis? – En fantastisk reminder

Oh Land

I forbindelse med Oh Lands fine nye udgivelse, kommer her et uddrag fra en artikel i Ude & Se. Hvis det stod til mig, skulle de fleste musikere læse uddraget, hver gang de skulle fremføre deres musik. Det er nok de færreste musikere, der kan se sig fri for en dårlig fremført koncert pga. manglende publikum – men hvad nu hvis den rigtige står blandt publikum?

“Det var et demotiverende syn. Nanna Øland Fabricius indså, at hun nok alligevel havde taget munden for fuld. I selskab med sit beskedne backup-band var den 23-årige sangerinde med kunstnernavnet Oh Land kørt direkte fra lufthavnen ved Austin til det spillested i den texanske by, hvor hun skulle give den første optræden på sin skrabet arrangerede USA-turné. De tre unge kvinder nåede frem med det yderste af de lakerede negle – sølle 10 minutter inden Oh Land var programsat på den indflydelsesrige South by Southwest-festival. Selvom de akkurat fik rigget grejet til inden showstart, syntes det formålsløst. Koncertsalen var indhyllet i røgeffekter, men sløret lå ikke tættere, end at hun forrest i det dybe rum kunne skimte sin kæreste og festivalens lydmænd. Og det var så omtrent det fremmøde.

Men de udmattede musikere ville ikke være rejst forgæves, og de fordybede sig i materialet fra Oh Lands debutalbum. Holdt deres egen fest. Mens de spredte klapsalver gik i sig selv efter sidste nummer, lettede tågen, og ud af den skridtede et følge på syv mennesker. Seks mænd og en kvinde med hatten på sned. Det var kvinden, Nanna Øland Fabricius umiddelbart genkendte. Hun havde faktisk lige læst om hende i musikmagasinet Spin, mens flyveren satte kurs mod Texas. Det var præsidenten for pladeselskabet Epic med følge. ’Amanda Ghost: Den mest magtfulde kvinde i industrien’, havde der stået i artiklen.

– Det var så surrealistisk, så syret. Hun sagde, at hun ville spise frokost næste dag, og jeg troede ikke helt på det. Der var nærmest ingen mennesker til den koncert, men lige præcis den allervigtigste havde fået et tip om mig. Man kan spille for 2.000, uden at det gør en forskel, og så kan man spille for en håndfuld, som er de helt rigtige.”
(Side 20. Ude & Se Januar 2011 – Rune Skyum Nielsen
)

Læs hele artiklen i Ude & Se her.

tilmeld-dig-vores-nyhedsbrevx633xhoej

Bliv bedre på scenen som musiker - få styr på dit grej

Få mine 5 bedste grejtips, der vil gøre din performance på scenen som musiker meget bedre!

Få forklaringen bag hvorfor 5 simple grej tips kan forbedre din performance hurtigt og effektivt, så både du og publikum får en bedre koncertoplevelse.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev, og du får min mini e-bog gratis.

* = Obligatorisk felt

Tags:

No comments yet.

Leave a Reply

UA-19940746-1