»Maraton dag i Ålborg (3 gode råd)

 

NordkraftIgennem Volcano Management var jeg inviteret op til det skønne sted Nordkraft i Ålborg, for at holde foredrag og coache 6 bands i forbindelse med KeepOnRocking. I bedste maraton stil nåede vi det hele på 10 timer!

5 af de 6 bands, Rufus Spencer, Get Your Gun, Bloody Fridays, Bagdad Beat, Omen (Artificial Brothers skulle spille på Skråen i forbindelse med Band Battle 2010), blev stillet over for en rigtig svær opgave. Efter to timers foredrag, skulle de spille midt på dagen/tidlig aften på en lille scene i kedeligt lys med få publikum, og mig stående med notesblokken fremme. Ser vi bort fra foredraget og mig blandt publikum, er det en situation, de fleste musikere kender alt for godt. Så opgaven var hård, men meget realistisk. Spørgsmålet var så, om de under disse forhold kunne få musikken udover scenekanten.

Set ud fra de hårde odds, klarede de alle det rigtig godt! Selvfølgelig var der en masse ting! Men de alle var utrolig positive, og var meget villige til at lære. Så stor respekt til dem alle, for deres åbenhed og lyst til at udfordre sig selv!

Klassiske “fejl”
Her kommer de 3 mest forekommende “fejl” fra dagen, som jeg generelt ser rigtig tit:

  1. Af og på scenen: Når man går af og på scenen, tror mange musikere, at det er en transportvej, hvor man er usynlig, og man først er synlig, når man står med sit instrument. Sådan er det ikke! Samme sekund publikum ser dig, vil de begynde, at analysere dig(-og musikken). I mange tilfælde kan det have en negativ indvirkning på publikum, og deres oplevelse af musikken.
  2. Kontakt: Vi vil som publikum ikke kun se, at I spiller sammen, vi vil også se, at I har noget sammen. Det kommer ikke automatisk, bare fordi man står på scenen og spiller musik sammen. Det kan vi kun se, hvis der er kontakt mellem musikerne på scenen. Den kontakt kan opnås på rigtig mange forskellige måder, og ikke kun ved at se på hinanden. Så tro ikke bare fordi I stirrer på hinanden, at der er kontakt.
  3. Intimsfære: Når vi står på en scenen, gælder reglen om intimsfære stadigvæk. Det er et mærkeligt billede, som kan skabe negative associationer, når to eller flere står helt tæt på hinanden, uden de har en form for kontakt, altså en fælles tilkendegivelse at det er helt fint, man står tæt på hinanden.

Og husk: God sceneoptræden handler ikke om skuespiller tricks, sjovt tøj eller fede effekter, men om at få leveret det vi har på hjertet uden “støj”, så publikum ikke tænker på andet end musikken!

tilmeld-dig-vores-nyhedsbrevx633xhoej

Bliv bedre på scenen som musiker - få styr på dit grej

Få mine 5 bedste grejtips, der vil gøre din performance på scenen som musiker meget bedre!

Få forklaringen bag hvorfor 5 simple grej tips kan forbedre din performance hurtigt og effektivt, så både du og publikum får en bedre koncertoplevelse.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev, og du får min mini e-bog gratis.

* = Obligatorisk felt

Tags:

No comments yet.

Leave a Reply

UA-19940746-1