Livelaboratoriet sætter i forbindelse med Lab Night fokus på Performance og har i den forbindelse bedt mig om at skrive et blogindlæg til deres hjemmeside, hvor jeg skal komme med mit syn på performance og behovet for at gå op i det som musiker. Læs det her eller på Livelaboratoriets blog:
Hvorfor musikeres sceneoptræden er vigtig for både musikken og publikums oplevelse af musikken.
At arbejde med sit sceneudtryk opfattes af mange musikere som unødvendigt, irrellevant og er ofte uset (især blandt danske musikere). Dette er der flere grunde til, men det argument jeg oftest hører blandt musikere er, at sceneoptræden ikke har noget med musik at gøre, og at musikken taler for sig selv.
At musikken taler for sig selv er jeg fuldstændig enig i – det gør den, når vi sætter pladen på anlægget hjemme i stuen. Men går vi til en koncert for at høre en plade? Ikke hvis man spørger musikere. Når jeg er ude og holde foredrag for musikere, stiller jeg ofte spørgsmålet: Hvorfor går man til koncert? Skal man tro på deres svar, går man til koncert for at se noget, føle noget og høre noget.
Rækkefølgen (se – føle – høre) er faktisk ikke tilfældig. I al den tid hvor jeg har coachet musikere i sceneoptræden, har jeg spurgt folk, hvad de synes om den sidste koncert de har været til. I langt de fleste tilfælde svarer de i denne rækkefølge:
- Hvad de har set: ”De gav den godt nok gas på scenen”, ”Vildt setup”, ”Korsangeren var lækker”, ”Syret tøj”.
- Hvad de har følt: ”Der var en fed stemning i salen”, ”Det var sindssygt varmt”, ”Jeg var fuld”, ”Jeg kedede mig”, ”Jeg var helt høj efter koncerten”.
- Hvad de har hørt: ”De spillede godt”, ”Lyden var dårlig”, ”De spillede hittet”, ”Trommeslageren spillede tight”.
sceneoptræden
Det interessante er, at det ikke kun er Hr. og Fru. Jensen der svarer i den rækkefølge – det gør musikere også!
Vi hører med øjnene
Hvorfor er det så, at selv musikere primært beskriver koncerter ud fra hvad de har set, og derefter hvad de har følt og så hørt. Svaret finder vi i den måde hvorpå vi mennesker perciperer verden. Der er forskellige bud på hvor meget vi er styret af vores syn kontra vores øvrige sanser. Nogen undersøgelser viser vi perciperer 53% med synssansen, mens andre er oppe på hele 83%. Konklusionen er dog fælles for alle undersøgelser – vores synsans er den absolut mest dominerende af alle sanserne. Det betyder, at hvis vi som musikere kun fokuserer på det auditive, overser vi en stor mulighed for at give publikum en stor oplevelse, nu hvor de oplever mere af koncerten med øjnene end med ørerne.
Forsøg har desuden påvist, at synet er så dominerende, at hjernen til tider ændrer det vi hører, så det passer til det vi ser. Musikeres sceneoptræden er altså vigtig for både musikken og for publikums oplevelse af musikken, fordi det musikere gør på scenen visuelt påvirker det publikum hører.
Skal man sætte det lidt på spidsen, kunne man godt argumentere for, at når publikum ser noget der behager dem, er der stor sandsynlighed for, at de også kan lide det de hører.
Hvad kan man så gøre
Nu må du ikke tro, at jeg advokerer for, at du og bandet skal tage noget sjovt tøj på, spille overgearet på scenen og benytte sig af endnu en omgang letkøbte visuals. Hvis du skal blive god på scenen, skal du arbejde med det du har på hjerte, overveje hvad du vil give publikum og hvorfor du spiller musik og hvordan alt dette hænger sammen med de signaler du sender med kroppen og stemmen mens du spiller musikken.
Efter at havde arbejdet professionelt i mange år med musikeres sceneoptræden, er det blevet meget tydeligt, at der er en klar sammenhæng mellem ens succes som musiker og ens evner på scenen.
Share on Facebook
