Archive for the ‘Nyheder’Category

»Amerikansk liveproducer kommer til Danmark

Tom Jackson

Tilbage i 2009 stødte jeg tilfældigt på liveproduceren Tom Jackson, da jeg var i USA. Det viste sig, at
Tom Jackson og jeg havde det samme erhverv – vi arbejde begge med musikeres sceneoptræden. Lige siden har det været mit ønske, at få ham til Danmark, da hans approach uden tvivl ville kunne få endnu flere musikere til at indse, hvor vigtig ens sceneoptræden er for musikken.

3 år efter sker det!
I samarbejde med Bandakademiet og Koda har jeg fået Tom Jackson til Danmark. Det sker mandag d.20 Februar 18:30-22:30 på Rytmisk Musikkonservatorium, Akvariet, Leo Mathisens Vej 1, Holmen, 1437 København. To modige artister/band bliver levende prøveklude for Tom Jacksons råd og anvisninger. Der er begrænsede pladser, så der skal ikke tænkes for længe.

> Læs mere om arrangementet her: Livet er for kort til dårlig liveoptræden
> Bestil billetter her

Lidt om Tom Jackson

  • Live Music Producer fra USA
  • Har arbejdet med hundredvis af artister inden for næsten alle genrer. Bl.a. Taylor Swift, The Band Perry, Jars of Clay samt et stort antal indieartister og -bands.
  • Efterspurgt foredragsholder. Har delt sin viden på musikkonferencer og branchefestivaler over hele verden.
  • Gæstetaler og deltager i paneler ved By:Larm 2012, New Music Seminar, Canadian Music Week, Hillsong-Australia, CMJ.
  • Har givet workshops og foredrag på anerkendte musikinstitutioner som Berklee, University of Miami og Anderson University.

sceneoptræden

23

01 2012

»Nyt samarbejde: Marstal & Koch

Marstal & Koch

Sammen med bandcoachen og musikeren Henrik Marstal har jeg indledt et samarbejde, hvor vi tilbyder coaching og foredrag til musikere. Vi kalder os Marstal & Koch og har netop lanceret hjemmesiden www.marstalogkoch.dk/, hvor man kan læse nærmere.

Målet med vores samarbejde er at kunne tilbyde coachingforløb inden for performance og musik enten i kombination med hinanden eller hver for sig. Forløbene strækker sig fra præproduktioner af demoer eller albums, konceptudvikling af albums, karriererådgivning og ikke mindst coaching af live-koncerter. Desuden specialiserer vi os i kombinerede coachingforløb af forskellig art, for eksempel angående det at skabe sammenhæng mellem et album og en efterfølgende live-turné. Med andre ord: At gøre den røde tråd tydelig og dermed let at afkode for publikum og medierne.

Marstal & Kochs metode
Vi arbejder ud fra en antagelse om, at musikken til enhver tid er større end de, som frembringer den – det vil sige, at det er musikken som sætter dagsordenen for tingene, og at det vigtigste element er at lytte opmærksomt til hvad musikken ´vil´. Når musikken ikke fungerer optimalt i studiet eller ved koncerten, er det ofte fordi musikerne står i vejen for den. Vores primære opgave er at hjælpe til med at lade musikken strømme uhindret til
størst mulig glæde for publikum – og selvfølgelig musikeren selv.

Det er muligt at engagere os individuelt eller samlet.

> Læs meget mere om samarbejdet på www.marstalogkoch.dk

14

04 2011

»Kom til foredrag i Århus og København

Foredrag i Århus og København med Kristian Koch

I forbindelse med Studenterhus Århus og Volcano Management og deres nye vækstlagsinitiativ Musiklaboratoriet samt Start Festivals Opstart er jeg hyret til at holde foredrag henholdsvis på Studenterhus Århus og PH cafeen i København. Det der gør disse to foredrag speciale er, at de er åbne for offentligheden, og at det ikke koster noget for at deltage!

Århus
Torsdag d.23 september fra 16-18 holder jeg foredrag på Studenterhus Århus i forbindelse med deres nye musikalske vækstlagscafé. Det er et nyt initiativ, hvor musikinteresserede kan skabe og udvikle et netværk indenfor det musikalske miljø. Caféen vil blandt andet byde på jam sessions, foredrag, oplæg og workshops med professionelle fra musikbranchen. Læs mere her.

København
Fredag d. 12 november
fra 19-21 holder jeg foredrag på PH cafeen i København i forbindelse med Opstart, som er en ny klub musik. Opstart er et showcase arrangement, der i løbet af henholdsvis foråret og efteråret præsenterer nye lovende danske bands og solister. Således har tre til fire bands, solister eller duoer mulighed for at spille for et større publikum på scenen i PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 KBH V. Læs mere her.

Foredraget
Vil handle om hvad vi som musikere kan gøre for at komme bedre udover scenekanten, samtidig med at vi får leveret vores musik og budskab på bedst tænkelig måde – musikken er i centrum! Foredraget henvender sig til alle typer rytmiske musikere og IKKE kun sangere og solister. Læs mere om foredraget her.

20

09 2010

»Kursus – Dit sceniske udtryk

Igen i år skal jeg lave et kursus sammen med historiefortælleren Carsten Islington, men denne gang har vi udvidet kurset, så vi kunne få selskab af den klassiske musikere og underviser på Skuespillerskolen ved Odense Teater Peter Kunz.

Sammen laver vi et 5 dags kursus, der henvender sig både til klassiske og rytmiske musikere. Under kurset vil vi se på, hvordan man tager publikum med ind i sit univers og forstærker det budskab, man allerede har i kraft af ens musik. Vi vil arbejde med scenefremtoning og storytelling og på at skabe en god sammenhæng imellem musikken og alt det, som forgår mellem numrene.

Jeg kan godt garantere et lærerigt og skægt kursus, hvor alle kan være med, så længe man kan fremføre et par numre enten som solist eller som gruppe.

Tid, sted og pris
Kurset er støttet af Kunstrådet, så hvis du er medlem af DMF koster det 700.- ellers koster det 1400.- Tid & Sted: København (H). 13/11, 14/11, 20/11, 21/11 kl. 10-15 + 22/11 kl. 16-21.

Tilmeldingsfrist d.27 August. Tilmeldingen sker ved at udfylde tilmeldingskupoen bagerst i kataloget og sendes derefter til DMF.

> Læs mere om kurset her (side 8+9) eller download kataloget her (side 8+9).

19

08 2010

»Bandsupport – super tilbud til medlemmer af DMF

Artlab DMF Bandsupport

Er I et band og er medlem af DMF, har I mulighed for at få bandsupport, som er et skræddersyede forløb til dit band, uanset genre.

Igennem DMF(Artlab) er jeg tilknyttet Bandsupport, det der tidligere gik under navnet Banddoktor. Bandsupport er en service DMF yder til sine medlemmer, så de kan få undervisning og coaching til en meget overkommelig pris. For mit eget vedkommende kan man som band få 15 timers undervisning for 1000.-  ligegyldigt hvor i Danmark man bor.

> Download kataloget her

Her er et uddrag af hvad DMF selv siger om Bandsupport:
BANDSUPPORT er skræddersyede forløb til dit band, uanset genre. Supporten leveres af professionelle undervisere, producere, musikere og branchefolk, der deler deres viden og erfaringer med jer og giver jer feedback.

BANDSUPPORT er formatet, hvor hele bandet deltager sammen i udviklingen af jeres musikalske profil og karriere. I bestemmer hvilken supporter, I vil bruge, og hvordan.

Tilbuddet løber i 2010 og 2011, indtil puljen er brugt.

12

07 2010

Spændende uge i fint selskab

Næste uge bliver en spændende uge: Først et par dage i Operaen ude på Holmen senere på ugen går turen til Århus og Ålborg.

For anden gang er jeg koncert dramaturg på KaravaneTrippelKoncerterne i Operaen ude på Holmen. Et meget spændende og modigt projekt der har eksisteret i flere år. Bagmanden er leder og initiativtager bag Karavane Bjørn Hernes. Konceptet bag KaravaneTrippelKoncerterne er nykomponeret musik for børn udført af topklasse musikere. Musikken skal være udfordrende og musikerne må ikke sige noget til publikummet. Med den dybeste respekt er dette en modsætning til f.eks Sigurd Barrets show. Sidste år blev koncerten set af mere end 3000 dybt koncentreret 5 klasses elever. Se et sammendrag af koncerterne fra 2009 her.

Senere på ugen er jeg inviteret til Ålborg af Volcano Management for at holde foredrag og coache udvalgte bands i forbindelse med projektet: ”KeepOnRockin’ 2010”. Det er et super spændende projekt hvor de medvirkende b.la får coaching og gode råd af undertegnet, Carsten Heller, Frederik Thaa og Nephew.

Før det går løs i Ålborg, skal jeg holde foredrag for eleverne og lærerne på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

28

02 2010