Spændende uge i fint selskab
Næste uge bliver en spændende uge: Først et par dage i Operaen ude på Holmen senere på ugen går turen til Århus og Ålborg.
For anden gang er jeg koncert dramaturg på KaravaneTrippelKoncerterne i Operaen ude på Holmen. Et meget spændende og modigt projekt der har eksisteret i flere år. Bagmanden er leder og initiativtager bag Karavane Bjørn Hernes. Konceptet bag KaravaneTrippelKoncerterne er nykomponeret musik for børn udført af topklasse musikere. Musikken skal være udfordrende og musikerne må ikke sige noget til publikummet. Med den dybeste respekt er dette en modsætning til f.eks Sigurd Barrets show. Sidste år blev koncerten set af mere end 3000 dybt koncentreret 5 klasses elever. Se et sammendrag af koncerterne fra 2009 her.
Senere på ugen er jeg inviteret til Ålborg af Volcano Management for at holde foredrag og coache udvalgte bands i forbindelse med projektet: ”KeepOnRockin’ 2010”. Det er et super spændende projekt hvor de medvirkende b.la får coaching og gode råd af undertegnet, Carsten Heller, Frederik Thaa og Nephew.
Før det går løs i Ålborg, skal jeg holde foredrag for eleverne og lærerne på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.