Indlæg der indholder ‘Volcano Management’

»Kom til foredrag i Århus og København

Foredrag i Århus og København med Kristian Koch

I forbindelse med Studenterhus Århus og Volcano Management og deres nye vækstlagsinitiativ Musiklaboratoriet samt Start Festivals Opstart er jeg hyret til at holde foredrag henholdsvis på Studenterhus Århus og PH cafeen i København. Det der gør disse to foredrag speciale er, at de er åbne for offentligheden, og at det ikke koster noget for at deltage!

Århus
Torsdag d.23 september fra 16-18 holder jeg foredrag på Studenterhus Århus i forbindelse med deres nye musikalske vækstlagscafé. Det er et nyt initiativ, hvor musikinteresserede kan skabe og udvikle et netværk indenfor det musikalske miljø. Caféen vil blandt andet byde på jam sessions, foredrag, oplæg og workshops med professionelle fra musikbranchen. Læs mere her.

København
Fredag d. 12 november
fra 19-21 holder jeg foredrag på PH cafeen i København i forbindelse med Opstart, som er en ny klub musik. Opstart er et showcase arrangement, der i løbet af henholdsvis foråret og efteråret præsenterer nye lovende danske bands og solister. Således har tre til fire bands, solister eller duoer mulighed for at spille for et større publikum på scenen i PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 KBH V. Læs mere her.

Foredraget
Vil handle om hvad vi som musikere kan gøre for at komme bedre udover scenekanten, samtidig med at vi får leveret vores musik og budskab på bedst tænkelig måde – musikken er i centrum! Foredraget henvender sig til alle typer rytmiske musikere og IKKE kun sangere og solister. Læs mere om foredraget her.

20

09 2010

»Maraton dag i Ålborg (3 gode råd)

Nordkraft

Igennem Volcano Management var jeg inviteret op til det skønne sted Nordkraft i Ålborg, for at holde foredrag og coache 6 bands i forbindelse med KeepOnRocking. I bedste maraton stil nåede vi det hele på 10 timer!

5 af de 6 bands, Rufus Spencer, Get Your Gun, Bloody Fridays, Bagdad Beat, Omen (Artificial Brothers skulle spille på Skråen i forbindelse med Band Battle 2010), blev stillet over for en rigtig svær opgave. Efter to timers foredrag, skulle de spille midt på dagen/tidlig aften på en lille scene i kedeligt lys med få publikum, og mig stående med notesblokken fremme. Ser vi bort fra foredraget og mig blandt publikum, er det en situation, de fleste musikere kender alt for godt. Så opgaven var hård, men meget realistisk. Spørgsmålet var så, om de under disse forhold kunne få musikken udover scenekanten.

Set ud fra de hårde odds, klarede de alle det rigtig godt! Selvfølgelig var der en masse ting! Men de alle var utrolig positive, og var meget villige til at lære. Så stor respekt til dem alle, for deres åbenhed og lyst til at udfordre sig selv!

Klassiske “fejl”
Her kommer de 3 mest forekommende “fejl” fra dagen, som jeg generelt ser rigtig tit:

  1. Af og på scenen: Når man går af og på scenen, tror mange musikere, at det er en transportvej, hvor man er usynlig, og man først er synlig, når man står med sit instrument. Sådan er det ikke! Samme sekund publikum ser dig, vil de begynde, at analysere dig(-og musikken). I mange tilfælde kan det have en negativ indvirkning på publikum, og deres oplevelse af musikken.
  2. Kontakt: Vi vil som publikum ikke kun se, at I spiller sammen, vi vil også se, at I har noget sammen. Det kommer ikke automatisk, bare fordi man står på scenen og spiller musik sammen. Det kan vi kun se, hvis der er kontakt mellem musikerne på scenen. Den kontakt kan opnås på rigtig mange forskellige måder, og ikke kun ved at se på hinanden. Så tro ikke bare fordi I stirrer på hinanden, at der er kontakt.
  3. Intimsfære: Når vi står på en scenen, gælder reglen om intimsfære stadigvæk. Det er et mærkeligt billede, som kan skabe negative associationer, når to eller flere står helt tæt på hinanden, uden de har en form for kontakt, altså en fælles tilkendegivelse at det er helt fint, man står tæt på hinanden.

Og husk: God sceneoptræden handler ikke om skuespiller tricks, sjovt tøj eller fede effekter, men om at få leveret det vi har på hjertet uden “støj”, så publikum ikke tænker på andet end musikken!

07

03 2010

Spændende uge i fint selskab

Næste uge bliver en spændende uge: Først et par dage i Operaen ude på Holmen senere på ugen går turen til Århus og Ålborg.

For anden gang er jeg koncert dramaturg på KaravaneTrippelKoncerterne i Operaen ude på Holmen. Et meget spændende og modigt projekt der har eksisteret i flere år. Bagmanden er leder og initiativtager bag Karavane Bjørn Hernes. Konceptet bag KaravaneTrippelKoncerterne er nykomponeret musik for børn udført af topklasse musikere. Musikken skal være udfordrende og musikerne må ikke sige noget til publikummet. Med den dybeste respekt er dette en modsætning til f.eks Sigurd Barrets show. Sidste år blev koncerten set af mere end 3000 dybt koncentreret 5 klasses elever. Se et sammendrag af koncerterne fra 2009 her.

Senere på ugen er jeg inviteret til Ålborg af Volcano Management for at holde foredrag og coache udvalgte bands i forbindelse med projektet: ”KeepOnRockin’ 2010”. Det er et super spændende projekt hvor de medvirkende b.la får coaching og gode råd af undertegnet, Carsten Heller, Frederik Thaa og Nephew.

Før det går løs i Ålborg, skal jeg holde foredrag for eleverne og lærerne på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

28

02 2010